Fantasi er en evne, vi har til at forestille os noget, der ikke er der – enten fordi det ikke er til stede, ikke kendes eller ikke eksisterer” - (Froda, Jesper)
Fantasien er med til at skabe muligheder, når vi ikke kan tilfredsstille behov i vores virkelighed. Fantasien afhænger meget af vores psykiske tilstand. Fx får børn med ”lyse” tanker, ”lyse” fantasier.
Børn virker mere fantasifulde end voksne. Dette skyldes, at de med deres manglende viden, er nødt til at bruge fantasien som en løsningsmulighed. Vores evne til at fantasere afhænger meget af, hvor stor erfaring, og hvor megen kunnen vi har. Fantasien er ifølge psykoanalytiker Freud med til at opfylde vores ønsker og behov.
Alle vores sanser spiller en væsentlig rolle i forhold til vores fantasi og kreative evner. Sanserne danner grundlaget for vores intellektuelle udvikling. Igennem praktiske livserfaringer danner vi os billeder som derefter lagres i hjernebarken. Disse billeder kan senere hentes frem igen. Fx når vi sover eller gennem dagligdagsoplevelser.
Det barn, der er fantasifuldt og kreativt nok til at kunne producere mange og varierede forslag, vil få en relativt mere betydningsfuld position end det barn, der kun følger andres initiativer” - (Sommer, Dion)
I vores sanglege får børnene mulighed for at vælge identifikationsfigurer som fx dyr, personer og materielle ting. I redskabsbanerne, har vi valgt at sætte ord på de forskellige opstillinger fx ”Tippetoppen”, ”Kong Karls slot” osv. Dette er med til at skabe høj intensitet og motiverede børn. I Happelappeland er det fantasien, der er den magiske, skabende kraft i den forestilling børnene har i forhold til deres identitet.
Børn har svært ved at skelne mellem fantasi og virkelighed, og derfor skal vi ikke nedvurdere deres tænkemåde. Via fantasien ”leger” det enkelte barn kaos ind i sin logiske verden, for at denne skal udvikles. Udvikling af fantasien kan blive afgørende for børnenes personlighed og kreativitetsevne senere i livet.