Den sociale udvikling er kun en del af hele barnets udvikling. En udviklingsdel som hænger nøje sammen med den motoriske, sensoriske, sproglige og emotionelle udvikling.
De senere års forskning har vist, at barnet allerede fra fødslen er i besiddelse af evner til at indgå i social kontakt med andre mennesker. Barnets evne til at komme i kontakt med omverdenen via gråd, smil og pludren gør, at fx forældrene reagerer og handler i forhold til barnet. Denne følelsesmæssige kontakt med forældrene er grundlæggende i forhold til barnets sociale udvikling. Selv om spædbarnet er totalt afhængig af sine forældre, reagerer barnet dog på social kontakt, som det modtager via bevægelser og lyde fra omgivelserne. Det lærer også, at det ved selv at komme med lyde og udtryk, kan få forældrene til at reagere og handle.
I 1 års alderen når barnet har lært at gå, vil det søge lidt længere væk fra forældrene (en større radius). Barnet vil nu finde ud af, at det er et selvstændigt individ. Forældrene vil mærke dette, ved at der opstår flere konflikter med barnet. Barnet vil selv bestemme tempoet. Det er også i denne alder, at barnet begynder at imitere de voksne, ligesom barnet begynder at iagttage, hvordan andre børn leger.
I 2-3 års alderen går barnet fra at have leget mest med sig selv, til nu at blive inspireret af andre børns leg. Barnet kan nu lege med andre i kortere tid af gangen, men leger dog mest parallelle lege. Barnet begynder nu at interessere sig for de større børns leg. Den motoriske og sproglige udvikling gør, at barnet nu kan indgå i sociale relationer på ændrede vilkår. Barnet kan kommunikere via sproget, og lege motoriske lege med større kropslige udfoldelser.
I 4-5 års alderen skifter legen karakter, og vi vil nu opdage, at barnet laver flere rollelege. Barnet eksperimenterer med sin identitet, og skifter hurtigt fra fantasi til virkelighed. Barnet ved nu, hvad normen er for social adfærd i hjemmet og i børnehaven. Barnet er i denne alder tillidsfuld og åben for nye ideer, hvorfor barnet giver os mulighed for bevidst at stimulere det. Vi skal derfor huske at vise barnet accept og respekt, og lytte til barnets signaler.
I 6 års alderen kommer barnet ind i en urolig perioden, som er præget af konflikter og trods. Barnet arbejder med sin identitet og har derfor brug for meget tryghed. Barnet kan nu indgå i lidt større grupper. Barnets leger ændre sig til at være mere regelbundne lege, som overleveres fra barn til barn. ”De afspejler barnets evne til at forstå og vurdere regler og normer for adfærd.” (DGI Temahæfte 6)
Når barnet begynder i skole, begynder det for alvor at opsøge og indgå i sociale relationer med andre. Socialiseringsprocessen foregår gennem hele skolegangen. Udvikling af regler og normer for social adfærd opnås kun gennem handling og samvær med andre. Det er ikke regler og normer, man kan udvikle alene.
De fleste børn kommer allerede inden skolestart i kontakt med institutionsverdenen. Meget tidligt er de derfor tvunget til at indgå i sociale relationer, de ikke selv har indflydelse på.
I vores sociale udvikling påvirkes vi af det miljø, vi befinder os i. Af vores forældre og søskende, i daginstitutionen, gennem vores fritidsaktiviteter og senere af skolen, men også via medierne såsom TV, radio, reklamer, computere osv. Efterhånden som barnet bliver ældre, er det mere og mere lysten til at lære nye færdigheder samt kammeratskaberne, der er med til at præge barnets sociale udvikling.
Barnet vil møde krav til, hvordan det skal indgå i forskellige gruppesammenhænge. Børn er utrolig gode til at aflæse disse regler og normer for adfærd. Denne evne til at udvikle sig til at indgå i forskellige menneskelige relationer kaldes socialiseringsprocessen. I denne proces vil barnet blive stillet overfor at skulle leve op til krav om bestemte gruppenormer. Her spiller tøj, udseende, musiksmag osv. en stor rolle. Som voksne skal vi være med til at flytte fokus fra vigtigheden af, hvordan man ser ud, til fokus på selve samværsformen. I Happelappeland er det selve det musiske univers, vi befinder os i, som er samværsformen. Her er det børnenes fantasi og kreativitet der danner rammen om samværet.
I gruppesammenhænge er der børn, der er mere dominerende end andre. I fx ”Efteraber står og gaber” hvor børnene på skift er i midten og bestemmer øvelserne, har vi fra starten tilføjet, en regel der siger, at drenge vælger piger, og piger vælger drenge. Denne regel er nu blevet til en gruppenorm for børnene. Børnene vælger dog ofte de børn, som er stærkest i gruppesammenhænge. Ofte vælger de dog også en voksen, og det er i de situationer, børnene giver os mulighed for at trække de lidt ”svagere” børn ind i midten og give dem succesoplevelser i gruppesammenhæng. Børnenes oplevelser af hinanden ændres derved.
For at kunne indgå i socialt samvær, er det vigtigt at have en god intra- og interpersonel intelligens. En god intrapersonel intelligens, fordi denne intelligens er med til at bevidstgøre barnets billede af sig selv. Barnet kan derefter indgå i sociale sammenhænge med dette ”jeg” billede. Dette ”jeg” billede kan vi tydeliggøre for barnet, ved at invitere barnet med ind i Happelappeland. Barnet bliver bevidst stimuleret på alle udviklingsområder. Via vores respekt for barnets udviklingsniveau opnår barnet kendskab til egne grænser og kunnen. Denne tillid og respekt er med til at motivere barnet til videre udvikling.
Den interpersonelle intelligens udtrykker barnets evne til at forstå andre menneskers følelser og motiver. Det er vigtigt, at vi er med til at udvikle barnets empatiske evne. Vi skal sætte ord på de reaktioner, børnene oplever hos hinanden, via de handlinger de foretager sig, fordi ”når børn imiterer, hvad de ser, udvikler de et repertoire af empatiske reaktioner, der især har forbindelse med at hjælpe andre mennesker, som er ulykkelige” (Goleman, Daniel)
Mange af sanglegene i Happelappeland er betinget af, at børnene arbejder sammen. Fx i ”Goddag i Gammelhave” hvor de via forskellige kropsdele siger goddag til hinanden., I redskabsbanerne har børnene også brug for deres interpersonelle intelligens, idet de skal udvise respekt, for de børn som ikke er så ”modige” som de selv. De skal vente på hinanden. I Happelappeland fremmer vi børnenes sociale bevidsthed via fællesskabet og den fælles interesse.