Sproglig udvikling

Den sproglige udvikling kan ikke ses som et selvstændigt udviklingsområde, men skal ses som en del af barnets samlede udvikling. Sproget er et resultat af erfaringer, som barnet har gjort motorisk via handling og deraf følgende perception.

Sprogets udvikling kan ses i takt med barnets motoriske udvikling. Følger vi barnet fra spæd, kan vi se, at barnets lege og forsøg med kropslig udfoldelse har betydning for den sproglige udvikling.

Allerede i 3-6 måneders alderen grundlægges kroppens rytme og gestus. Barnet begynder at kombinere lyd og bevægelse. Barnet kontakter omgivelserne via mimik og pludren.

Pludrelydene udvikles og barnet sætter nu lydene sammen til små kæder af ord fx ma-ma eller da-da.

Barnet begynder at gå og i 1-2 års alderen bliver gangen mere sikker. Barnet udforsker kroppens muligheder, og det er i denne alder, at barnet første gang forsøger at hoppe. Hvis barnet hører musik, er det, vi ser det bevæge kroppen op og ned, dog uden at flytte fødderne fra gulvet. Først omkring 2 års alderen vil barnet være i stand til at foretage små kluntede hop med støtte.

Det er også i barnets andet år, at sprogudviklingen virkelig tager fat. Gennem leg, oplevelser og konkrete situationer begynder barnet at forstå sprogets betydning, samt at ting har bestemte navne. Barnet begynder nu at tale i små 2-3 ords sætninger.

I 2-3 års alderen har barnet efterhånden lært at løbe og skifte tempo uden hele tiden at miste balancen. I sproget forekommer der nu mere komplicerede sætninger. Barnet kan lide at gentage ord og at benævne ting. Barnet vil nu gerne høre historier. Ordforrådet når på dette  år op på mellem 800 og 1000 ord.

I 3 års alderen opleves det, at barnet stiller utallige spørgsmål uden altid at forvente et svar. Det er også i 3 års alderen, at barnet begynder at interessere sig for rim og remser.

Med interessen for rim og remser giver barnet os en naturlig indgangsvinkel til en rejse i Happelappeland. Teksten i Happelappeland er fyldt med rim og remser fx happelappekone, happelappebørn og mand, tryllerylletippetop heksen fik en flaskeprop eller Gammelhave-mave, storesumpe-rumpe osv.

I 4-5 års alderen, når barnet efterhånden er i stand til at hinke på et ben, hoppe på to ben, og sparke til en fodbold, ser vi også en kolossal udvikling i sproget. Barnet kommenterer alt og bruger sproget i en uendelighed. Selv under leg kommer der hele tiden kommentarer. Barnet læser højt efter billeder. Barnets ordforråd er nu mellem 1500 og 1800 ord.

I 5-6 års alderen er barnet i stand til at koordinere balance og bevægelser. Det er også i denne alder at finmotorikken efterhånden er så veludviklet, at barnet nu kan binde sløjfer. Sproget udvikler sig fra at have været en ubevidst kommenteren af alting, til at blive til et indre sprog. Barnet taler på nuværende tidspunkt rent og har en korrekt sætningsopbygning på mellem 6 og 10 ord. Ordforrådet er mellem 2000 og 2200 ord.

Når barnet skal i skole er motorikken ved at være færdigudviklet. Kun bevægelsesmønstrene vil efterhånden blive finere og finere. Indtil nu har barnet haft nok at gøre med at tilegne sig sproget. Nu skal sproget bruges både på det sociale plan og også videreudvikles gennem læseindlæringen. Her udvides barnets begrebsapparat ligeledes. Ordforrådet udvides stadig og barnet skal efterhånden til at løse opgaver på det abstrakte plan frem for det konkrete plan. Dette opnås først i 12-14 års alderen.

Sproglig stimulering

Hovedparten af den kommunikation, der foregår imellem mennesker, foregår via det verbale sprog.

Det er derfor vigtigt, at vi, når vi som fagpersoner arbejder med udviklingsprocesser, også har fokus på den sproglige intelligens. Den sproglige intelligens er sammen med den logisk-matematiske intelligens, de intelligenser vi oftest måles på i vores skoler og i vores samfund.

Barnet påvirkes i sin sprogudvikling af de mennesker det omgås. Gennem sproget opnår barnet tryghed og kontakt. Den sproglige stimulering starter derfor allerede hos det spæde barn, som tales eller synges til ro. Gennem kropskontakt med det spæde barn, forbereder vi barnet til sprogudvikling. Når vi pusler barnet, synger vi for barnet, vi taler om tæer, fingre, navle osv.  Kropsbevidsthed er fundamentalt for barnets helhedsudvikling.

Igennem Happelappeland kan vi give barnet en helhedsoplevelse, hvor vi gennem teksten ikke kun bruger sprogets formside, men ligeledes stimulere barnets begrebsapparat. Wollevu er her et godt eksempel. Her føres barnet på en rejse gennem forskellige lande. På det enkelte land er der koblet konkrete oplysninger om landet. En anden indgangsvinkel til udvidelse af begrebsapparatet er, når vi i Kong Karl giver børnene mulighed for at agere forskellige personer. Dem vi på forhånd har valgt, eller personer som børnene selv vælger, I Robotten Robin arbejder vi med kropsdele, også det er en god øvelse til udvidelse af begrebsapparatet. Børnene inspirerer og stimulerer hinanden .

Vi kan ligeledes stimulere barnets sprog ved at besvare barnets sproglige småfejl med sætninger i korrekt form. Fx siger barnet “jeg lagde derhenne” og vi kan svare “nå, lå du derhenne” Barnet vil ikke opfatte det som en rettelse, men vil efterhånden selv rette sit sprogs fejl, når det høre det korrekte sprog.

Sange og historier er gode sproglige stimuleringsmuligheder.

Sange og historier, som indeholder rim og remser samt vrøvleord, træner børnenes opmærksomhed på sprogets formside. Dvs. at børnene bliver bekendte med sprogets lyde og at der gemmer sig andet end meninger og begreber bag ordene. Vi flytter opmærksomheden fra ordets indhold til ordets form, når vi fx hører kat og hat i stedet for fx kat og hund, som de fleste børn umiddelbart finder hører sammen.

Ved at synge sange som Happelappeland, Goddag i Gammelhave og Tryllerylletippetop kan vi derfor bevidst gå ind og arbejde med stimulering af børnenes opmærksomhed på sprogets formside.

Historier er også vigtige i forhold til en anden side af sproglig stimulering, nemlig det distancerede sprog. Afstanden/forskellen mellem det talte og det skrevne sprog. Gennem højtlæsning gør vi børnene bekendte med det skrevne sprogs egenart. Når vi taler sammen, ved vi noget om hinandens forudsætninger til at gå ind i samtalen. Følelser, tanker osv. Det talte sprog bliver bundet i rum og tid, og vi bruger mimik og fagter, altså kropssproget til at understøtte det talte. Det skrevne sprog er mere nuanceret og med en mere kompliceret sætningsopbygning.

Dette er igen grundlæggende for barnets senere læseindlæring.

Via CD’en, arbejdsheftet og historiebogen, giver Happelappeland et arbejdsredskab til at underbygge den sproglige udvikling.  Som tidligere nævnt er der rim og remser til at stimulere sprogets formside. Der er Rumrejsen, Lille Danny og Aftenstemning, hvor barnet får lov til at slappe af og lytte til det skrevne sprog. Her går Happelappeland ind og stimulerer barnets opmærksomhed på det distancerede sprog, altså det skrevne sprogs muligheder. Desuden indeholder de fleste sange begrebslære, dvs. muligheder for at udvide barnets begrebsverden. Der er her mulighed for, at den voksne efterfølgende kan gå ind i teksten og tale med børnene om forståelsen af denne.

Desuden indeholder mange af teksterne gentagelser. Børn elsker gentagelser. Det giver dem tryghed. Børn melder selv ud, når de har behov for at komme videre med noget nyt.